Velkommen til Bindslev spejder

Invitation til Distriktsturnering for bævere og ulve, lørdag d. 1. oktober.
Spejderliv - fællesskab med plads og ansvar til den enkelte

SENESTE NYT

21-09-2016
Invitation til bæver- og ulveløb
Lørdag d. 1. oktober afholder Vestvendsyssel Distrikt den årlige bæver- og ulveturnering. Det er en dag, hvor bævere og ulve fra spejdergrupper i og omkring Hjørring inviteres til at komme på et løb med forskellige poster. Dagen er fra 9.30 til 15.00, og det koster 25,- kr. at være med. Deltagere skal selv medbringe madpakke og drikkedunk - og det er nødvendigt, at nogle af Jer forældre kan tage med og deltage på dagen.
Tilmelding på SMS til Anders, tlf. 2929 8586 - senest torsdag d. 22/9.
22-08-2016
En ny spejdersæson er begyndt
Tirsdag d. 16. august var første spejderaften efter en god sommerferie. Aftenen gik med oprykningsceremonier samt snobrødsbagning og en fælles afslutning.
Nye bævere kan begynde d. 23. august. Det er de børn, der går i 1. klasse - og vi har meget brug for forældre, som vil hjælpe en aften eller to eller flere i løbet af året.
Junior- og tropsspejdere kan allerede nu begynde at glæde sig til næste sommers store oplevelse. Der skal vi deltage i Spejdernes Lejr 2017 i Sønderborg, hvor der forventes op mod 40.000 deltagere til en lejr, som holdes sammen med fire andre spejderkorps.
07-03-2016
Lodseddelsalg d. 8. marts
Tirsdag d. 8. marts afholder KFUM-spejderne i Bindslev det årlige lodseddelsalg, hvor spejdere og forældre på et par timer hjælper hinanden med at sælge 800 lodsedler.
Fra kl. 16.15 deles der ruter ud - og kl. 16.30 er vi klar til at sende de første sælgere afsted. Der er mange ruter - og en del ligger i Tversted, Uggerby, Tuen og Sørig. Det vil derfor være rigtig fint, hvis der er mange forældre, der kan have en bil med, så disse ruter kan blive afsat.
Når ruterne er kørt eller gået - og lodsedlerne forhåbentlig solgt - er der velfortjent og gratis aftensmad i Spejderhuset til alle lodseddelsælgere.
Vi håber at se rigtig mange til et par gode timer - hvor gruppen tjener omkring 10000,- kr, hvis alle 800 lodsedler bliver solgt.
17-02-2016
Vellykket forældrefest
Mere end 100 børn og voksne var tirsdag d. 9. februar mødt op på Bindslev Skole, hvor KFUM-spejderne i Bindslev holdt deres årlige spejder- og forældrefest. Aftenen startede med fællesspisning i taggården - alle familier medbragte noget til et fælles ta´selv bord.
Herefter gik alle ned i Multisalen, hvor der var underholdning. Det startede med, at bævere og ulve fremførte et lille skuespil - Lonesome Hill - med sherif, cowboy, Lady Rose, indianere, indianerhøvding m.fl. Den drabelige historie endte dog godt! - Herefter var det tropsspejdernes tur; de havde indøvet et væld at tjenervitser, som de viste med mange grin til følge.
Herefter holdt de voksne gruppemøde. Det startede med, at grupperådsformand, Søren Pedersen, fortalte tre små historier, som hver på sin måde fortalte lidt om, hvad det giver af færdigheder og omdømme at være spejder.
Der var valg til grupperådet, og her blev der valgt tre nye: Ole Andersen, Carina Nikkelsen og Anne Mette B. Mouritsen. De afløser Pia Larsen og Søren Pedersen. Som suppleant blev Junita Krag valgt.
Så var det tid til kaffe og kage - og salg af amerikansk lotteri. Mange flotte gevinster fra byens handlende og øvrige erhverv - TAK FOR DET - blev uddelt til heldige vindere.
Aftenen sluttede med et kort eventyr, Fadervor og farvelsang.
12-01-2016
Spejder- og forældrefest 9. februar
Tirsdag d. 9. februar inviterer KFUM-spejderne i Bindslev til Spejder- og forældrefest på Bindslev Skole kl. 17.30-20.00.
Aftenen starter med fællesspisning, hvor hver familie medbringer mad til et stort tá-selv-bord. Der medbringes også drikkevarer og service.
Efter spisning vil der være fælles underholdning ved spejderne, som har forberedt forskellige små indslag. Dernæst er der gruppemøde for forældrene, mens spejderne har en aktivitet.
Aftenen slutter med sodavand/kaffe+kage - som gruppen sørger for - og amerikansk lotteri.
Alle er velkomne - spejdere, søskende, kammerater, forældre, bedsteforældre m.fl. Pris: 20,- kr. for voksne - børn gratis.
25-08-2015
Spejderne startet igen efter ferien
Tirsdag d. 18. august var første spejderaften efter en god, lang sommerferie. I det skønne sommervejr mødtes spejderne i de forskellige enheder - og her var der oprykningsceremonier. Dvs. at de spejdere, der skal skifte enhed, f.eks. fra ulv til junior, skal gennemgå en slags prøve for at "få lov" til at rykke op.
Det er meget traditionsrige ceremonier, som spejderne sætter en ære i at gennemføre.
Tirsdag d. 25. august var så første rigtige spejderaften - og aftenen, hvor nye bævere mødte for første gang. Der kom 13 bævere, så det var rigtig fint.
Alle enheder fik ved mødets slutning udleveret program for efterårets møder.
20-01-2015
Forældrefest 3. februar
Spejderne har tirsdag d. 20. januar fået indbydelser med hjem til den årlige Forældrefest. Den finder sted tirsdag d. 3. februar kl. 17.30 - ca. 20.15 på Bindslev Skole.
Hver familie medbringer en ret svarende til eget behov - og sammen laver vi nogle lækre ta´selv borde. (HUSK service og drikkevarer).
Efter spisning er der underholdning for alle v. trylleklovnen Migu. Efter første afdeling går de voksne til gruppemøde, hvor der berettes om årets gang og økonomi hos KFUM-spejderne i Bindslev. Der skal også vælges 3-4 forældre til grupperådet for at det kan blive fuldtalligt.
Aftenen slutter med kaffe og kage og amerikansk lotteri.
Velkommen til spejdere, forældre, søskende, bedsteforældre - eller andre interesserede.
16-11-2014
Ulvene samlede ind til Spejderhjælpen
Ulveflokken i Bindslev Gruppe var i september måned med til at samle ind til Spejderhjælpen. Hvert år i uge 39 samler 5 danske spejderkorps ind til Spejderhjælpen, som støtter børn i Myanmar (tidligere Burma). Her lever mange familier på flugt fra landets brutale militærstyre. I skove på grænsen til Thailand skjuler familier sig - og uden hjælp kommer børnene ikke i skole. Bidrag til Spejderhjælpen går til blyanter, skrivehæfter og undervisningsmaterialer til børn og lærere.
Ulvene fra Bindslev havde bagt kager til et møde - og ugen efter stillede de en lille bod op ved hhv. Spar og Dagli´Brugsen i Bindslev. Her kunne handlende købe saft, kaffe og kage - og læse lidt om Spejderhjælpen. Dette indbragte i alt 748,- kr. - SUPERFLOT!
Alle ulvene fik så et arbejdskort med hjem, hvorpå de skulle skrive, hvilke beløb de tjente ved at udføre små opgaver derhjemme. Det har siden indbragt 300,- kr., som sammen med pengene for kagesalg er blevet sendt til Spejderhjælpen.
Det nytter at hjælpe, når mange er med på ideen !
21-10-2014
Tirsdag d. 28. oktober er der BUSK-gudstjeneste i Bindslev Kirke kl. 19.00.
BUSK står for Børn, Unge, Sogn og Kirke - og der afholdes landet over gudstjenester særligt tilrettelagt for børn og unge.
Spejderne har i dag fået sedler med invitation med hjem - og den gælder alle i familien - forældre, søskende og evt. bedsteforældre - ALLE er hjerteligt velkommen ! Børnekor og spejdere medvirker på forskellig vis.
Efter gudstjenesten er der boller og varm cacao i servicehuset + et telt stillet op i dagens anledning.
05-10-2014
Netværksmøde for tropsspejdere
Tirsdag i denne uge fra kl. 19.00-20.30 skal tropsspejderne deltage i et arrangement i Vestvendsyssel Distrikt. Det er et O-løb (Orienteringsløb) og er planlagt af Tornby-Vidstrup Gruppe - så løbet foregår i området omkring deres spejderhus.
Der vil gå SMS-besked rundt angående ovenstående. HUSK at medbringe lommelygte og tøj, der passer til vejret.
05-10-2014
5 spejdere afsted på Spejderakademiet
I weekenden - fra fredag kl. 18.00 - søndag kl. 14.00 - deltog Kristine, Sanne, Mathilde, Mathias og Mads i Spejderakademiet; - og hvad er så det tænker du ?
Spejderakademiet er et kursus for spejdere i alderen 12-13 samt 14-15. På kurset vælger spejderne selv, hvilke emner de vil arbejde med - blive bedre til.
Vores ældste tropsspejdere valgte bl.a. at lære om bål, førstehjælp og madlavning på bål.
Kurset foregik i Gittehus - en lejrbygning, der ligger ved Kjul - og der var mere end 40 deltagere fra Vestvendsyssel Distrikt.
16-09-2014
Invitation til Fællesweekend 2014
Nu er invitationen til årets fællesweekend klar. Weekenden foregår 26.-28. september i lejrskolen Vesterskoven v. Brønden.
Vi har brug for, at nogle forældre tager med - og får en hyggelig weekend sammen med børn og ledere.
Invitationen kan ses ovenfor.
Tilmelding foregår denne gang via SMS - til Jette (4041 2348) eller Anders (2929 8586). Skriv navn + enhed, evt. særlige hensyn - samt tilbud om at bage boller/kage - eller om at deltage som forælder.

Tag med på en spændende weekend sammen med Asterix og Obelix!
28-08-2013
50 års jubilæumsfest 7 - 9 -13
KFUM-spejderne i Bindslev Gruppe har i år været medlem af KFUM-spejder korpset i 50 år. Det fejrede vi med ÅBENT HUS for spejdere, forældre, søskende, naboer, sponsorer, byens borgere og andre spejdergrupper - lørdag d. 7. september. Vejret var fantastisk - og det blev en rigtig skøn dag for alle, der deltog.
Formiddagen bød på løb for alle spejdere - temaet var mobiltelefoner. Løbet, der havde 10 poster, foregik midt i byen.

Overskrift

Hej og velkommen til Bindslev spejdernes hjemmeside. Smiler

Her kan du finde informationer og programmer for de forskellige enheder. Vi har også valgt at lave en side fra grupperådet, så I kan se, hvad de laver.

Spejderhilsner fra
KFUM-spejderne i Bindslev 

 

 

Har du loppeting, du gerne vil af med - se hvor du henvender dig her

Beskrivelse